OM KLINIKKEN

Privat profil

Jeg er gift og har 2 skønne sønner, der nu er voksne. De er begge udfordret af autisme og har lært mig rigtig meget. I min fritid er jeg frivillig handicaphjælper. Jeg sætter også pris på at være sammen med venner, familie og vores 2 dejlige katte. Desuden holder jeg meget af at lære nyt ved at læse og høre om andres erfaringer. Jeg elsker at færdes i naturen som led i mit fitness- og meditationsprogram. Sommerferien foregår gerne i Danmark eller i de Schweiziske Alper.

Mit navn er Tina Kasan. Jeg brænder for at hjælpe mennesker til et større fysisk og psykisk overskud i hverdagen.

Klinikkens fysiske rammer

Klinikken er beliggende i fredelige, grønne omgivelser for enden af en lille privat vej – og samtidig kun 5 minutters kørsel fra Espergærde Station. Behandlingsrummet er lyst og venligt med god plads. Her er der tid og ro til dig

Faglig profil

Jeg har den 4-årige uddannelse som Autoriseret Fysioterapeut ved Skodsborg Fysioterapiskole og over 34 års erfaring – primært som praktiserende med talrige kurser, efteruddannelser og videreuddannelser. De første år arbejdede jeg på Skodsborg Badesanatorium, nu Kurhotel Skodsborg, og forskellige fysioterapiklinikker nord for København.

I 2001 afsluttede jeg 5 års studier og eksaminer i Osteopati ved ”The international Academy of Osteopathy” i Belgien. Derfor kombinerer jeg mine erfaringer & kompetencer som fysioterapeut med min tilegnede viden om osteopati, osteopatisk manuel terapi og kraniosakralterapi.

I 2001 og 2002 underviste jeg sideløbende i motionsgymnastik på aftenskole.

I 2004 åbnede jeg en Fysioterapiklinik – siden også Stressklinik i Humlebæk med virksomhedsnavnet BODYEFFEKT, hvor jeg igennem 15 år har hjulpet flere tusinde patienter og klienter.


I 2009 færdiggjorde jeg den 4-årige kropsterapeutiske uddannelse som Internationalt Certificeret Rosenterapeut
med Rosenmetoden ved DKUC.

I 2013 underviste jeg iKroppens anatomi og kommunikationssystem” på Skolen for BevidsthedsBerøring.

I 2014 blev jeg Certificeret Stress-Coach og Stressrådgiver ved Matzau Erhvervspsykologer.

I 2015 og 2016 blev jeg uddannet PSYCH-K facilitator i ”Health & Wellness, Advanced og Pro” i Danmark, Norge og Belgien. Metoden arbejder med begrænsende overbevisninger og hjernens ubevidste processer – nøglen til psyken.

I 2017 blev jeg ID Certificeret Coach med life-coaching ved ID Academy.
I 2018 blev jeg ID Master Coach i stress & mindfulness og relationer ved ID Academy.


I 2019 flyttede jeg klinikken til den nuværende adresse i Espergærde.